Stich Simon Marius

Simon Marius

Matematiker – læge – astronom

1573 – 1624

Simon Marius (aka Mayr)

Kort beskrivelse af hans liv og forskningsresultater

Matematikeren, lægen, astronomen og kalenderskaberen Simon Mayr (1573–1624) fra Gunzenhausen, som kaldte sig selv Marius, var hofmatematiker hos markgreverne i Ansbach. Han var samtidig med Galilei og opdagede Jupiters måner, men offentliggjorde det efter Galilei, hvorefter denne anklagede Marius for plagiat. I dag står det klart, at Marius gjorde disse opdagelser uagfhængigt af Galilei, og at nogle af hans observationer var mere præcise. Allerede i hans levetid anerkendte man, at Marius som den første europæer beskrev Andromeda-galaksen.

Biografi

Marius blev født den 10. januar 1573 i Gunzenhausen og døde den 26. december (efter den julianske kalender) 1624 i Ansbach. Hans far Reichart Marius var borgmester, Hans mor hed Elisabetha. I 1606 giftede han sig med Felicitas Lauer (døbt den 5. marts 1590), datter af Hans Lauer (1560–1641), forlægger og trykker i Nürnberg.

De fik mindst to sønner og fem døtre. Det var efter sigende vigtigt for hans uddannelse, at markgreve Georg Friedrich hørte ham synge. Sangen behagede regenten, som sørgede for, at Marius blev indskrevet ved Hofskolen i Heilsbronn, – her gik Marius indtil 1601 og er nu skolens mest berømte elev. Et planlagt studieophold i Königsberg blev aldrig en realitet, i stedet rejste Marius i 1601 til Tycho Brahe i Prag. Derefter læste han medicin i Padova, Italien, hvor han formentlig traf Galilei, indtil 1605. Det sidste år var han i bestyrelsen for det såkaldte Tyske Studentersamfund i Padova. Fra 1606 til sin død i 1624 (ifølge den gregorianske kalender 5. januar 1625) var han hofmatematiker i Ansbach.

Forskning

I 1594 begyndte Marius at foretage meteorologiske observationer. For alle årene 1601-1629 fandtes i hans almanakker Prognosticon Astrologicum. Marius’ matematiske geni kom til sin ret i oversættelsen fra græsk af de seks første bind af Euklids Elementerne (Die Ersten Sechs Bücher Elementorum Euclidis), som blev udgivet i Ansbach i 1610. Allerede før teleskopet blev opfundet, var han en erfaren observatør, som offentliggjorde sine observationer om 1596-kometen og meget præcist fastsatte positionen for 1604-supernovaen i konstellationen Ophiuchus (slangebæreren). Fra sommeren 1609 muliggjorde Johannes Philipp Fuchs von Bimbachs ’sponsorat’, at Marius kunne benytte et belgisk teleskop, hvorved han efter eget udsagn den 29. december 1609 (efter juliansk kalender) observerede Jupiters fire store måner – én dag senere end Galilei, som nedskrev sine observationer efter den gregorianske kalender. Dette beskrev han første gang i Prognosticon auf 1612.

Marius offentliggjorde sine resultater i 1614 i Mundus Iovialis, og dette medførte, at den berømte rival Galilei beskyldte ham for plagiat i avisen Saggiatore i 1623. Allerede i 1610 havde Galilei sikret sin position ved offentliggørelse af observationerne i Sidereus Nuncius (astronomitidsskrift), men Marius havde observeret nogle detaljer, som Galilei ikke nævnte. Marius bemærkede, at Jupiters måners bane hælder lidt mod både Jupiters ækvatoriale plan og Ekliptika. Det forklarer de små forskelle i breddegradsangivelse. Han konstaterede også, at månernes udseende skifter og udregnede tabeller for dette for årene 1608-1630.

I et brev i sommeren 1611 beskrev Marius observationer af Venus, solpletter observerede han fra august 1611, og i november samme år fandt han ud af, at disse pletters bane og dermed solens roterende akse hælder mod Ekliptika. I 1619 var han den første til at antage, at solpletter optræder periodevis. Han var den første europæer, der (i december 1612) observerede Andromeda-tågen, og i 1618 i månederne november og december observerede han den tredje og største af det års tre kometer.

Selv om Marius kendte til de vigtigste opdagelser i det tidlige 1600-tal, var han imod det heliocentriske verdensbillede og foretrak det tychoniske verdenssystem. Han kom til denne konklusion uafhængigt af Brahe, da han i vinteren 1595-1596 læste Copernicus’ værker for første gang.

Endnu i dag lider Marius’ livsværk under plagiat-beskyldningen fra dengang, selv om man i starten af det 20. århundrede kunne bevise, at Marius forskede helt selvstændigt, og at hans endog tidlige resultater på visse punkter er tættere på moderne måleresultater og -metoder end Galileis.

Æresbevisninger

I 1612 modtog Marius en sølvpokal fra byen Gunzenhausen. Navngivningen af Jupiters måner efter Jupiters elskerinder (Jupiter er den romerske mytologis hovedgud og far til de andre guder) var inspireret af Marius’ besøg hos Johannes Kepler i Regensburg i 1613.

Den Internationale Astronomi-Union har æret Marius ved navngivning af et månekrater. I 2014 omdøbte IAU asteroiden med det foreløbige navn ”1980 SM” til ”(7984) Marius”. I Gunzenhausen er et gymnasium opkaldt efter ham, og der findes en mindetavle. I Ansbachs kongrescentrum er der en sal med hans navn, og på Kleiner Schlossplatz har Lions Club i byen rejst et monument til hans ære, skabt af kunstneren Friedrich Schelle fra München. I andre byer med tilknytning til hans liv og virke er gader opkaldt efter ham.